Knappen Synkroniser findes i bunden af velkomstsiden. Bliver du spurgt om at give tilladelse til, at D4App må sende dig meddelelser, skal du acceptere, før D4App virker. Efter første synkronisering bliver du ført til Startsiden, der fremadrettet vil være den side, appen åbner på.
Startside
På Startsiden kan du se, hvilke opgaver du har i forbindelse med D4Handbooks (Høring, Godkendelse, Træning), hvilke ulæste dokumenter du har, hvilke ubehandlede registreringer du har, og hvilke ulæste nyheder du har.
Går du ind under disse punkter, vil du få vist en liste med dine ulæste elementer. Læser eller behandler du elementer fra disse lister, vil de efterfølgende forsvinde herfra, når du vender retur til startsiden.
Hvis et dokument, der tilføjes appen, er læst i D4InfoNet, vil dokumentet også stå som læst i appen, og dermed ikke fremgå af listen over ulæste dokumenter på Startsiden.
Manuel synkronisering
Når du fremadrettet skal foretage en manuel synkronisering af din D4App, skal du trykke på det grønne ikon i øverste højre hjørne.
Navigation i D4App
I bunden af D4App finder du følgende ikoner med disse funktioner:
Start giver dig et overblik over dine opgaver, dine ulæste dokumenter og nyheder samt ubehandlede registreringer. Her finder du også information om, hvornår appen sidst er synkroniseret.
Dokumenter åbner D4Handbooks, hvor du kan tilgå de dokumenter, der er synkroniseret med appen.
Formularer åbner D4GenericForms, hvor du kan tilgå de formularer og registreringer, der er synkroniseret med appen.
Nyheder åbner D4News, hvor du kan læse og besvare nyheder, der er synkroniseret med appen.
Menu indeholder Udbakke, Log ind-opsætning, Quickguide og Skift bruger. Det er ligeledes på denne side, du finder information om, hvilken version af D4App du anvender.
