Bruger

Funktioner på formularen

På formularer kan du bl.a. se log, printe samt tilføje formularen som en favorit

18 min

I dette indlægIn this postIn diesem Beitrag

På en registrering har du følgende muligheder:

Log

Hver gang en bruger foretager sig noget med en registrering, gemmes der oplysninger i en log om, hvem personen er, hvilken formular der er blevet vist og hvilken knap der blev klikket på mv.

Vis log: Her åbnes loggen for den givne registrering, hvor du kan se, hvem der har gjort hvad. Ikonet vises først, når en registrering er gemt.

Inkluder visninger Hvis du vinkler af i Inkluder visninger, så vises også oplysninger om, hvem der har haft åbnet registreringen men uden at gemme.
Kommentar Det er muligt at tilføje en kommentar direkte til loggen via knappen Tilføj kommentar, eller det er muligt at afkræve brugeren en kommentar til loggen, når denne klikker på en knap på formularen.
Autorisation Det er muligt at tilføje, at en bruger via en knap skal autorisere med brugernavn og password. Dette vises i loggen med *Auth*.

Se også

Mere om systemindstilling udvidet log.

Udskriv registering

Udskriv: Her kan du udskrive registreringen. Hvis der er tilknyttet bilag/referencer, vil en oversigt over disse blive vist i bunden af registreringen.

Se også

Mere om hvordan du udskriver registreringer fra listen.

Favorit

Favorit: Stjernen benyttes til at angive formularen som en favorit. Favoritter vises i Oversigten under fanen D4GenericForms samt i D4Dashboards. Der er kun muligt at angive favoritmarkering for formularer, hvorfra man kan oprette nye registreringer.

Se også

Mere om hvordan favoritter vises i D4GenericForms

Vedhæftninger/Referencer (bilag)

Administrator kan opsætte, om det skal være muligt at tilføje bilag og referencer til registreringer i et formularsæt, og derved er det muligt at tilføje vedhæftninger og referencer i panelet til højre for formularen.

På klipsen kan du skjule/vise panelet med referencer. Hvis der er tilføjet vedhæftninger eller referencer, vil klipsen blive markeret med et tal, der indikerer antallet af vedhæftninger.

Du har mulighed for at vedhæfte forskellige typer af filer/referencer til registreringen.

Når der tilføjes en reference til en registrering, indsættes dato og klokkeslæt samt initialer automatisk for den aktuelle bruger, der har oprettet referencen.

Muligheder og typer afhænger af den opsætning, administrator har valgt for den aktuelle formular.

Vedhæftninger (Bilag)

Der er tre måder at vedhæfte en fil til en registrering på:

  1. Klik på linket
    Gennemse for at åbne stifinder og her vælge fil(er).
  2. Kopier en fil
    Kopier en fil og indsæt i området: Træk filer hertil, indsæt eller gennemse.
  3. Træk en fil
    Træk en fil til vedhæftninger og referencer. Når du trækker en fil over, vil hele referenceområdet bliver markeret en af grøn stiplet kant, hvilket indikerer, at du blot skal slippe filen indenfor dette område.

Uanset hvilken metode du vælger, vil den/de filer du ønsker at vedhæfte blive vist i den stiplede boks.

Når du holder musen over filnavnet, vil der til højre for filnavnet blive vist en blyant og et slettekryds.

Inden du gemmer din vedhæftning, kan du ændre titlen på blyanten til redigering eller slette igen på slettekrydset.

For at uploade filerne til registreringen skal du klikke på Gem-knappen. Filerne vises nu under vedhæftningsboksen.

Filtyper – Vedhæftning af filtype på registrering

Filtyper benyttes, hvis du skal opdele vedhæftede filer i forskellige typer eller fx kontrollere antallet af filer uploadet på en registrering. 

Dette opsættes af administrator

Når dette er sat, skal du vælge hvilken filtype der gemmes

Se også

Mere om hvordan du som administrator opsætter filtyper 

Vedhæftning af kamera, video eller lydoptagelser

Hvis en eller flere af følgende ikoner er vist i vedhæftninger og referencer, kan enhedens program til enten kamera, video eller lydoptagelse aktiveres direkte. Findes der ikke et sådant program på enheden, åbnes stifinder.

Reference til Handbooks

Reference til D4Handbooks. Her kan oprettes reference til en håndbog, et kapitel eller til et dokument. Ved link til dokument er det muligt at vælge, om linket skal være til den aktuelle version af dokumentet på oprettelsestidspunktet, eller om det altid skal være til den gyldige version af dokumentet.

Der kan linkes til alle synlige håndbøger og alle gyldige dokumenter i disse. Dvs. du kan godt linke til dokumenter, du ikke har adgang til, men du vil ikke kunne tilgå disse dokumenter via det link, der fremkommer. Det er kun brugere med adgang til dokumenterne, der vil kunne tilgå det via linket.

Opret reference til handbooks

Reference til Flow

Her kan du oprette et link til et flow udarbejdet i D4Flow.

Opret reference til flow

Reference til Link

Her kan du oprette et link/indsætte en URL til en hjemmeside.

Opret reference til URL 

Reference til Registering

Her kan du linke til en registering i et formularsæt.

Du kan samtidig oprette et modsatrettet link. Dvs. at der på den registrering, du linker til, også skal oprettes et link tilbage til den aktuelle registrering.

Her kan du linke til en registrering i et formularsæt udarbejdet i D4GenericForms. 

Formular Vælg mellem de formularsæt, som administrator har valgt, der skal kunne knyttes referencer til fra den aktuelle formular.
Liste Vælg mellem de lister, som du har adgang til en registrering på.
Registrering Vælg en specifik registrering. Feltet indeholder ID på registreringen samt et udvalgt felt fra registreringen som Administrator har bestemt (jf. afsnit 8.2.12). Søgefeltet til højre for feltet kan evt. benyttes. Hvis du kender ID’et på den registrering, du ønsker at linke til, kan du nøjes med at vælge formularsættet i Formular og herefter angive ID’et i søgefeltet til højre for Registrering-feltet. Registreringen vil nu findes på tværs af alle lister (Liste feltet står til Alle lister).

Se også

Redigering fil/reference navn

Når filer og referencer er gemt, er det muligt at ændre på titlen på en vedhæftning eller slette den igen, hvis administrator i forbindelse med opsætning af formularen har givet adgang til dette.

Når du holder musen henover filnavnet, fremkommer der en blyant og et slette-ikon til at slette vedhæftningen, hvis muligheden er tilgængelig på formularen.

For at ændre titlen på vedhæftningen klikker du på blyanten, og det er nu muligt at redigere titlen. Fremgangsmåden er den samme, som når du ændrer filnavnet på en vedhæftning jf. beskrivelse ovenfor.

Brug for hjælp?

Skriv til os eller ring på +45 4590 3150

Telefonen er åben:
Man-tors kl. 9.00-16.00
Fre kl. 9.00-15.30

Need help?

Write to us call us on +45 4590 3150

Phone lines are open:
Mon–Thu: 9:00 – 16:00
Fri: 9:00 – 15:30

Benötigen Sie Hilfe?

Schreiben Sie uns oder rufen Sie uns unter +45 4590 3150 an.

Unsere Telefonzeiten:
Mo–Do: 9:00–16:00 Uhr
Fr: 9:00–15:30 Uhr

18 min

I dette indlægIn this postIn diesem Beitrag
4 min
Bruger
Få overblik over logvisning og summering af talfelter direkte på lister, når funktionerne er opsat af administrator.
14 min
Administrator
Introduktion til administrators arbejdsområde, herunder adgang til formularopsætning, feltkonfiguration og redigering i editoren.