Til slut vælges, hvem der skal have adgang til at tilgå de registreringer, der ligger på listen. Adgange kan enten gives ud fra medlemskab af grupper oprettet i D4InfoNet, felter på formularen, der indeholder grupper eller felter på formularen, der indeholder personer.
Fremsøg grupper og felter
I den øverste linje kan du vælge at skrive et søgeord og på den måde fremsøge enten en gruppe eller et felt.
Vis kun felter eller kun grupper
Vælg adgange
Under Valgte adgange vælges den eller de grupper/felter, du vil tildele adgang til. Ved felter forstås, at den person eller gruppe, der bliver valgt i feltet på formularen, er den person eller gruppe, der vil få adgang til registreringen. Ved valg af en gruppe, vil medlemmer af denne gruppe få adgang til alle de registreringer, der ligger på listen.
Eksempel: adgang via feltet Oprettet af
I nedenstående eksempel er der givet adgang til feltet Oprettet af. Dvs. at den person, der har oprettet registreringen, kan gemme registreringen som kladde og senere finde den frem og arbejde videre med den. Denne person vil ikke kunne se kladder oprettet af andre, men kun kladder personen selv har oprettet.


