På denne fane skal du vælge, hvilken data der skal ligge til grund for grafen, samt hvilken type graf du ønsker at vise.
Data og periode (x-aksen)
Under Data vælger du, hvilken data fra det valgte formularsæt, som skal danne grundlag for den pågældende graf. For de fleste graftyper vil det betyde, at du vælger hvilken data, der skal benyttes til at definere x-aksen for grafen.
| Lists | Graf vises ud fra lister med registreringer fra det givne formularsæt. |
| Lookups | Vælg mellem felter af typen dropdown fra formularsættet. |
| Date | Felter af typen dato. |
| Texts | Her kan vælges korte tekstfelter fra formularen (maks. 250 tegn). |
| Integer | Her kan vælges heltalsfelter, der ikke er af typen dropdownfelter fra formularsættet. |
Vælges et felt af typen Date fremkommer muligheder for at vælge Period (periode) for x-aksen. Dvs. her kan du vælge, om data skal vises fx pr. år eller måned etc.
Under typen Date findes desuden muligheden – Status count, som kan give en optælling af antal poster indenfor en given periode.
Se også
Mere om Status date med data typen
Værdier og datodifferencer (y-aksen)
I Showing vælger du, hvad der skal vises i grafen, fx antal eller sum, dvs. hvad skal vises på y-aksen for grafen.
| Count | Viser antal af registreringer for den valgte datatype under Data. |
| Sum | For Heltal og Decimal felter (der ikke er dropdownfelter) kan du vælge sum for indholdet. |
| Avg | For Heltal og Decimal felter (der ikke er dropdownfelter) kan du vælge gennemsnit for indholdet. |
| Sum/DateDiff | For datoer er det muligt at finde summen af dage mellem to datoer. |
| Avg/DateDiff | For datoer er det muligt at finde gennemsnittet af dage mellem to datoer. |
Vælges en af DateDiff-mulighederne under Showing, fremkommer en ny boks DateDiff dates, hvor du kan vælge de to datoer, der skal danne grundlag for beregningen. DateDiff kan bruges, hvis du fx ønsker at vise behandlingstid for registreringer eller antal dage åbne registreringer har overskredet deadline.
Se også
Mere om hvordan DateDiff kan bruges, til at vise behandlingstid for registreringer eller antal dage åbne registreringer har overskredet deadline.
Registreringer uden en dato i et af de valgte datofelter, vil ikke indgå i visningen som standard. Hvis en dato ikke findes for en registrering, kan du vælge, at der skal beregnes på baggrund af dags dato ved at vinkle af i checkboksen ud for ”Null=getdate()?”. Hermed inkluderes registreringen i visningen.
Type af grafer
I boksen med Graph type vælger du hvilken type graf, du ønsker at vise.
Opdeling af data i serier
Hvis du vælger en anden graftype end Pie Chart, fremkommer muligheden for at vælge Series. Her kan du vælge, hvilket felt serien skal vises ud fra, dvs. hvilket felt, data skal opdeles efter. Vælges intet i serie vises en total.
I dropdownboksen, der vises over serieboksen, kan du vælge, om serien skal sorteres stigende (Asc) eller faldende (Desc).
Når ud har valgt en serie, får du en ny boks frem Show also. Valg i denne boks gør det muligt at få vist en markering i grafen, hvor enten antal af registreringer vist (count) eller sum/gennemsnit af felter af typen heltal eller decimaltal kan vises for hvert punkt på x-aksen. I boksen Graph type, der fremkommer efter Show also, vælger du, om denne markering skal vises i form af en linjegraf (Line), punkter (Blocks eller Dots) eller om antallet skal vises som tekst (Text).
I eksemplet er Prioriteter vist ud af x-aksen. Søjlerne er inddelt i serie med sagstype (Ekstern eller Intern), og i toppen af hver søjle er der en tekstvisning af antallet af registreringer i denne søjle.
