Hvis du i håndbogsopsætningen har underkapitler sat til Vis alle underkapitler eller Vis op til 4 underkapitler, så får du mulighed for at sætte farver på kapitler. Farver kan enten angives overordnet for alle over- og underkapitler i hele håndbogen, eller de kan angives separat, for hvert enkelt overkapitel i håndbogen.
Se også
Mere om kapitler.
Når du åbner et overkapitel til redigering, fremkommer felter til farveangivelse. Princippet for farveangivelse er det samme, om farverne sættes i håndbogsopsætningen eller separat for de enkelte kapitler.
| Åbnet | Baggrundsfarve og tekstfarve når et kapitel er blevet åbnet. |
| Lukket | Baggrundsfarve og tekstfarve når et kapitel er lukket. |
| Aktiv | Baggrundsfarve og tekstfarve på kapitlet når du holder musen hen over kapitlet (mouseover). |
For at angive farve kan du enten skrive farvekoden direkte i feltet eller klikke på de tre prikker og vælge en farve her. Den opsætning du har valgt, vises til højre for hver type.
Et eksempel: (#00a61d=grøn, #ffffff=hvid).
Systemindstilling
Det er muligt, via denne systemindstilling, at fjerne muligheden for, at redaktører kan ændre farver på kapitler. Muligheden forsvinder både fra kapitel- og håndbogsredigeringen. Hvis det ønskes, kan farver for kapitler defineres overordnet for hele systemet i opsætningsfilerne.
Kopier farver
Det er muligt at kopiere opsætning af farver mellem kapitler og håndbøger.


