Det er muligt at styre, hvem der overordnet skal have adgang til formularen og de tilhørende lister for et formularsæt i Formularoversigten og Index. Adgangen gives via grupperne i D4InfoNet.
Bemærk: Lister og registreringer er selvfølgelig stadig begrænsede af den adgang, der er sat op for de enkelte lister.
I eksemplet nedenfor er det kun medlemmer af Kvalitetsafdelingen, der har den overordnede adgang til formularsættet og de tilhørende lister via Formularoversigten og Index.
Eksempelvis er gruppen Produktion angivet som adgangsgivende på en af listerne. Medlemmer af Produktion får dog kun adgang til registreringerne via Index, hvis de samtidig er medlem af Kvalitetsafdelingen, som har den overordnede adgang til formularsættet.
Adgangen fungerer således efter et “paraplyprincip”, hvor den overordnede adgang er en forudsætning for alle underliggende listeadgange. Det betyder, at medlemskab af en gruppe eller hvis en bruger eller gruppe er valgt i et felt med listeadgang ikke i sig selv giver adgang til registreringerne. Brugeren skal både:
- Have den nødvendige overordnede adgang til formularsættet.
- Være medlem af mindst én af de grupper eller felter, der er tildelt Listeadgang.
Hvis en bruger mangler den overordnede adgang, vil vedkommende ikke kunne tilgå registreringerne, selvom brugeren er medlem af en adgangsgivende gruppe eller valgt i et felt på en eller flere af listerne.
Se også
Mere om opsætning af adgange på lister
Opsæt overordnet adgang
Du kan opsætte den overordnet adgang ved at vælge formularsættet og derefter vælge Adgang
| Hvis ikke alle grupper vises i boksen under mulige grupper, kan du klikke på knappen med de tre prikker. | |
![]() |
For at vælge en gruppe, dobbeltklikker du på gruppen under Mulige Grupper, eller markerer gruppen/-erne i venstre side og klikker på pilen > |
Herefter klikkes på Gem, for at gemme opsætningen.
Overordnet adgang – Redigeringsadgang
Hvis D4GenericForms er sat op med opdelte administratorrettigheder, dvs. at brugere har en særskilt administratoradgang, er det muligt at styre, hvem af disse administratorer, der må redigere i et givent formularsæt.
Bemærk: Systemadministrator kan altid redigere alle formularsæt.
For at opsætte en administratorgruppe til formularsættet, vælger du gruppen under Mulige grupper og herefter klikke på Admin > knappen. Gruppen vil nu blive vist under Grupper med adgang med grøn baggrund. Derved skelnes de fra de almindelige brugeradgange til formularen.
I ovenstående eksempel kan kun medlemmer af gruppen Hillerød samt Konsulent se formularsættet i index. Herudover er det kun medlemmer af gruppen Konsulent der kan redigere formularsættet, hvis de samtidig har en opdelt administratorrettigheder til D4GenericForms.

