Kend målgruppen
Skriv nyheder, der er relevante for modtagerne. Vælg den rette modtagergruppe, når du opretter nyheden, så indholdet kun deles med de brugere, det er relevant for. I D4News er det bl.a. muligt at vælge modtagergrupper ud fra fællesmængder.
Overvej, hvornår nyheden er aktuel
Planlæg, hvornår nyheden skal være synlig. Du kan vælge en fremtidig udgivelsesdato eller angive en udløbsdato, så nyheden automatisk forsvinder fra oversigten, når den ikke længere er relevant.
Brug billeder til blikfang
Et godt billede gør nyheden mere indbydende og hjælper med at understøtte budskabet. Billeder indsættes direkte i nyhedens indhold, så vælg et billede, der passer til emnet.
Indsæt videoer i nyheder
Gør nyheden mere levende ved at tilføje en video. Det er ofte en effektiv måde at formidle information på.
Send mails med særlig vigtige nyheder
Er nyheden særlig vigtig, kan du vælge også at sende en e-mail med et link til nyheden. Det øger sandsynligheden for, at modtagerne ser og læser informationen.
Se nyheden inden udsendelse
Brug forhåndsvisningen Preview, inden du udgiver nyheden. På den måde kan du kontrollere, at tekst, billeder og links vises korrekt, og sikre alt ser ud, som det skal.
Få vist nyhedsoverblik i et dashboard
Vis de seneste nyheder direkte i et dashboard, så brugerne hurtigt får overblik over aktuelle informationer. Det giver nem adgang til nyheder i organisationen.
Få oprettet flere fora (systemindstilling)
Hvis forskellige afdelinger eller teams har behov for deres egne nyheder, kan der oprettes flere fora. Det kan fx være et forum til HR og et andet til Produktion.
Kontakt D4 for en snak om mulighederne.
