Redaktørroller giver mulighed for, at administrator kan definere roller til brug for håndbogs- og kapitelredaktører, hvor muligheder for oprettelse/redigering af kapitler, dokumenter og flow reduceres ift. normale rettigheder for disse roller. Dvs. du kan benytte disse roller til at fratage redaktører rettigheder. Du har ligeledes mulighed for at oprette en redaktørrolle, der kun giver adgang til at se alle dokumenter. Denne rolle kan anvendes til fx en auditor.
For at tilføje en ny redaktørrolle klikkes på Tilføj Redaktørrolle i det venstre vindue. I midtervinduet er det nu muligt at angive et navn til rollen samt at fravælge rettigheder til rollen.
Redaktørroller angives i forbindelse med tildeling af redaktørrettigheder.
