Det er muligt at opbygge nummersekvenser for dokumentnumre, der benyttes i håndbøgerne.
Systemindstilling
Funktionen Sekvenser er en systemindstilling, der skal slås til, hvis den ønskes benyttet.
For at tilføje en ny sekvens klikkes på Tilføj ny i venstresiden.
Herefter angives et navn til sekvensen, og i midtervinduet åbner nu opsætningen for sekvensen.
For at tilføje et ny element klikkes på Tilføj ny, og i højresiden kan opsætningen nu foretages for første element i nummeret.
Under Element kan vælges oplysninger som dokument-ID, nummer, version eller informationer omkring kapitel, håndbog eller niveau.
Det er muligt at indsætte en tekst før (Pre-tekst) eller efter (Post-tekst) elementet og sætte en længde på elementet. Hvis du vinkler af i Kun hvis indhold, så vises denne del kun, hvis elementet har indhold. Hvis der angives noget i Længde har du i Fyld-tekst mulighed for at angive, hvad der skal suppleres op med, hvis elementet ikke har karakterer svarende til længden angivet. I feltet Sortering angives, hvor i sekvensen elementet skal indgå.
En sekvens kunne se ud som vist nedenfor. Her er først forkortelse for dokumentniveauet, herefter vises dokument-ID og til sidst vises versionsnummer.
For at benytte sekvensen skal den vælges i opsætningen for den ønskede håndbog. Dette gøres i håndbogsopsætning vedr. dokumentindstillinger og Nummer opbygning.
Se også
Mere om dokumentindstillinger og nummeropbygning under håndbogsopsætning.
Bemærk: Hvis du ændrer en sekvens efter den er valgt på håndbogen, skal du gemme håndbogsopsætningen igen, for at sekvensen slår igennem på dokumenterne i håndbogen.
