Farvelæg en figur ved at ændre på fyldfarven. Marker figuren, og klik på farveboksen ud for feltet Fyld. Nu kan der vælges en farve ud fra farvepaletten. Hvis der er markeret mere end én figur, vil alle de markerede figurer blive farvelagt med den valgte farve.
Det samme gør sig gældende for Tekst, Kant/Linje og Skygge.
Lav en usynlig figur
Med tjekfelterne Fyld, Kant/Linje og Skygge kan fyldfarven og rammen på figurerne fjernes helt, således at de underliggende figurer kan ses. Dette bruges når du fx vil have en tekst uden baggrund (i tekstboks), ramme og skygge – en såkaldt usynlig figur.
Skriv farven som hexadecimalkode eller farvenavn
I tekstfeltet ud for de forskellige elementer, som kan farves, vises farvens hexadecimalkode. I dette felt kan du selv skrive værdien for hexadecimalkoden eller et farvenavn – for eksempel #FFFFFF eller white.
