Hvis et formularsæt skal slettes, kan du benytte Slet-knappen på Masterformularen.
Bemærk: Du sletter Masterformularen, afledte formularer og listerne, der hører til formularsættet. Tabellen, der indeholder data vedr. de enkelte registreringer i formularsættet, vil dog stadig være at finde i databasen og evt. uploadede filer vil også være at finde på filserverne.
Fuld sletning
Denne indstilling har betydning i forbindelse med sletning af enten hele formularsættet eller hvis Administrator benytter slette-ikonet på listerne.
Indstillingen vil være ideel at aktivere på formularsæt, hvor der kan være registreret persondata, som skal kunne fjernes fra systemet igen, når de ikke længere er nødvendige eller ved GDPR-krav herom.
Hvis der er behov for at også tabellen med data fra registreringer og filer mv. skal fjernes ved en sletning af formularsættet, skal Fuld sletning aktiveres for formularsættet.
Loggen for registreringen vil stadig findes i systemet, men der vil ikke vises referencer til evt. uploadede filer, og hvis der har været aktiveret snapshots af formularen, vil disse heller ikke være at finde.
Bemærk: Når denne indstilling er slået til, kan den ikke slås fra igen.
