Rettigheder i D4Handbooks er bygget op efter, hvilken rolle du har fået tildelt i systemet. På øverste niveau ligger Administrator i D4Handbooks, der som udgangspunkt har ret til alt i systemet. Administrator kan uddelegere opgaver vedr. oprettelse og redigering af kapitler/dokumenter i systemet, ved at give brugere redaktørrettigheder. Disse rettigheder kan gives på forskellige niveauer: Håndbogsredaktør, Kapitelredaktør og Dokumentredaktør.
På nederste niveau ligger den almindelige bruger, som blot har læserettigheder i systemet. En bruger kan tildeles roller som fx høringsperson, godkender eller de organisatoriske roller som ansvarlig for enten dokumenter eller håndbøger.
