Et styret/internt link er et link internt i D4Handbooks til fx et andet dokument, bilag, flow, håndbog mv., der er styret af, hvilke rettigheder brugeren, der klikker på linket, har til dokumentet i systemet. Dvs. et link er kun synligt/aktivt for en bruger, hvis denne har adgang til det bagvedliggende dokument.
For at oprette et link fra et dokument, klikkes på ikonet med lænken i venstre margen ud for det afsnit, hvor det ord/den sætning du vil linke fra står.
Herved vises et vindue i højre side med et tekstfelt til angivelse af, hvilken tekst, der skal linkes fra samt felter, hvor du kan vælge, hvad der skal linkes til.
| Fra | Hvis du i det midterste vindue markerer den tekst, som du ønsker at linke fra, inden du trykker på lænken, så udfyldes Fra-feltet automatisk med den markerede tekst. Du kan også markere teksten, efter du har klikket på kæden og trække markeringen over i Fra -feltet. Hvis teksten i Fra-feltet indeholder HTML-koder, kan det være en fordel at slette disse for at få linket til at virke. Disse HTML-koder kan fx opstå, hvis den tekst du kopierer er formateret eller indeholder specialtegn. |
| Type | Her vælges om der skal linkes til et dokument, et bilag, en håndbog, et flow eller et kapitel. Hvis du har valgt Dokument, Flow eller Kapitel, skal du i dropdownboksen Håndbog vælge, hvilken håndbog det er tilknyttet. Har du valgt Dokument kan du, hvis du kender ID på det dokument, du ønsker at linke til, angive det i boksen Søg ved feltet Til i stedet for at fremsøge det i dropdownboksen. |
| Til | Her vælges det konkrete dokument, bilag, flow, kapitel mv. der skal linkes til. |
| Bogmærke |
Her kan angives et bogmærke i det dokument du linker til, eller du kan fx linke til et specifikt afsnit i dokumentet. Skal der linkes til fx afsnit 2 i et dokument, angives teksten nr2 i feltet. Hvis afsnittene i dokumentet ikke har numre, kan du skrive rub2 for det andet tekstafsnit i dokumentet. Bemærk: nr / rub skal være med små bogstaver for at linket skal virke. Det er også muligt, at anvende dropdownfeltet Til afsnit, hvis det dokument, der skal linkes til, indeholder flere afsnit, og du ønsker at linke til et specifikt afsnit i dette dokument. Feltet kan også bruges til at linke til ankre på websider hvis dokumentet du linker til fx er et primært bilag/link til en webside. |
Se også
Mere om oprettelse af bogmærker.
| Indsæt på | Hvis ordet/sætningen du linker fra, optræder gentagne gange i tekstafsnittet, kan du her vælge om linket kun skal indsættes første eller sidste gang ordet/sætningen optræder i tekstafsnittet, eller om linket skal indsættes alle steder i hele dokumentet, hvor ordet/sætningen findes. |
| Vis destination i |
Her vælges, hvordan du ønsker destinationen for henvisningen vist:
I feltet yderst til højre kan du se koden, for det valg du har truffet. |
Du har mulighed for at vælge, hvordan links skal vises, dvs. hvilken tekst skal vises på linkets plads i dokumentet. Vælg mellem: Original tekst, Ny tekst (som du selv angiver i feltet til dette), Håndbog (navnet på håndbogen), Kapitel (navnet på kapitlet), Dokument (navnet på dokumentet) eller afsnitsoverskrift.
En pop op-boks vises ved mouseover, med information om linket samt et link til redigering af linket.
Systemindstilling
En systemindstilling tillader, at du uploader bilag under redigering af interne links.
